Livsyoga
Om Livsyoga
Mit navn er Mette og jeg står bag Livsyoga.
Jeg elsker at bevæge mig både fysisk og mentalt.
Mit mødet med yoga tilbage i 1998 husker jeg som noget helt specielt. Yoga kunne noget helt andet end noget af det, jeg hidtil havde prøvet. Den fordybelse og mentale tilstand men kan komme i, når man dyrker yoga, er for mig så livsberigende på alle mulige måder, at jeg nogle gange naivt kan tænke, at verden ville være et bedre sted, hvis bare alle mennesker kunne opleve det.
'Jeg bliver ganske enkelt bedre til at leve mit liv ved hjælp af yogaen'
Da jeg besluttede mig for at tage en yogauddannelse, stod jeg et sted i mit liv, hvor jeg var dybt utilfreds med mit job og følte ,at jeg ikke passede ind. Jeg havde taget en lang videregående uddannelse, som jeg jo ikke bare kunne 'smide' i skraldespanden for så at starte forfra. Men jeg kan huske at jeg tænkte, at hvis ikke jeg gjorde noget, så ville jeg hel sikkert gå ned med stress og ende som en gammel indebrændt og bitter kvinde.
Det havde jeg overhovedet ikke lyst til. Jeg havde også lige fået mit første barn, og vidste at jeg gerne ville være den bedste udgave af mig selv, for at kunne give min datter en kærlig barndom. Der var en anden mening med mit liv, hvis jeg bare turde stole på det, jeg kunne mærke indeni mig selv.
Og hvor er jeg den dag i dag glad for, at jeg lod mit hjerte tale. Jeg tog mod til mig og gik igang med en yogauddannelse.Det var som at 'kommme hjem til mig selv'. Det der altid havde været der, stod nu lysende klart for mig og jeg kunne se, at jeg skulle gå en anden vej, end den jeg engentlig troede. Jeg er lykkelig for at kunne undervise mine elever til at vende blikke ind og mærke efter.
Min tilgang til undervisning er først og fremmest at kigge på mine deltagere og målrette undervisningen efter deres behov.
I min undervisning handler det ikke om at komme perfekt ind i en yoga stilling og ligne en fra en yoga bog. Det handler om, det yogaen giver os mulighed for at mærke, når vi åbner os overfor den person, vi i virkeligheden er og er bestemt til at være.
Når vi tør mærke efter, åbner vi for en kraft, der er så kæmpe stor at vi selv kan blive overrumplet af det. Vi skal have tillid til at være den vi er og gå med det. Vi kan kun være os selv og ingen andre.
I min undervisning er det vigtigt, at du får skabt en kontakt til din krop. Den kontakt kan for mange være svær at skabe i en travl dagligdag. Kontakten kan genskabes ved hjælp af de fysiske yoga øvelser, som vi laver samt åndedrætsteknikker og meditationer.
Du vil løbende mærke, at du bliver bedre til at ’mærke dig selv’ og ’lytte til din krop’. På det fysiske plan vil du mærke, at du får mere styrke og bevægelighed i din krop. Det er heller ikke unormalt, at du vil kunne forbedre gamle skavanker og delvis afhjælpe smerter, samt du vil kunne mærke en indre ro og fred.
Du skal IKKE passe ind i yogaen, men yoga skal passes ind til dig.
Hvordan underviser jeg?
I mine timer lægger jeg vægt på, at mine elever får:
Hvad underviser jeg i?
- Yoga for alle
- Yoga for seniorer
- Glad bevægelse (kropsbevægelse til musik)
- Restorativ yoga
- SMART Training
- Ansigts yoga
- Natur træning
- Åndedræts træning
- Fod træning
- Bevægelse og smidiggørelse af psoas
- De 5 Tibetanere
- ’Glad bevægelse med hensyn’
- Meditation
Hvor er jeg uddannet?
Kurser i yoga og bevægelse indenfor følgende områder:
- Iyengar, anusara, hormonyoga, børneyoga, ansigtsyoga
- Åndedræt, fødder, bækkenbund, psoas (ved Den Intelligente Krop)
- Bevægelse efter Gotved principper
- Restorativ Yoga (efteruddannet hos Sussie Jensen)
- SMART Training (hjernetræning) uddannelse ved DGI
- Naturtræning ved DGI
- Ansigtsyoga instruktør